tirsdag den 18. december 2012

er det så meget at bede om?

Hun sidder i vinduet og kigger ud over byen, som nu ligger kold og stille. Det eneste lys af gade lygterne og nogle få stue vinduer hos de andre natteravne.
Vinden er stille og kold mens den danser gennem træerne og hen over hendes hånd der holder aftenens sidste blå L&M. Hun lytter til de få biler der kører på hovedveen på den anden side af huset. Hvis man ved det når man har fundet den rette, hvorfor tvivler hun så stadig? jo vist er han næsten 2 år yngre end hende, lidt mindre moden og slet ikke så spontan som hende selv, men han er kærlig, lidenskablig og loyal - hvorfor er det sådan at for hver 'pro' så følger der mindst en 'con'?
Der går en mand forbi hendes vindue nede på gaden. der er stadig lidt is så han snubler lidt, men formår at beholde balancen. han har en Nettopose i hånden, og hun kan hører lyden af tomme flasker der klirre - hun ved godt hvor han er på vej hen. ikke mindre end 1.5 km længere ind mod centrum er der en døgnkiosk med flaskeautomat. hun smiler et halv smil for sig selv og tager et hiv af cigaretten og asker ned i tagrenden. Hun ved at hun burde ligge i hendes seng og sove, det er ret sent, - 01:45 faktisk - dog ikke så sent som igår - 06.30 - men der som hun også kun 40 minutter inden hun stod op igen og var klar til dagen. men hun kan ikke få sig selv til at sove, for hvad nu hvis at hun vågner op imorgen og alt det han havde fortalt hende var en drøm eller noget han bare sagde for at hun ikke skulle tabe ansigt? desuden har hun slet ikke lyst til at sove alene i hendes egen seng, hun vil meget hellere putte sig ind i hans arme, i hans seng under hans dyne. hun smiler igen for sig selv og husker hvad han havde fortalt hende; "Jeg drømte om dig i nat, smukke. det var en meget kort drøm. men det var den bedste drøm i hele mit liv. Vi lå bare sammen og sov. ikke andet"
- ikke andet. det er også bare sådan hun vil have det. kun de to - ikke andet og ingen andre. er det så meget at bede om?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar